B73

B73

Livets gang i og omkring B73.

En flok glade piger og drenge, der engang gik i skole sammen.

Fotogalleri: galleri.b73.org

Birthe

GenereltOprettet af Lena Hansen 2013-10-09 23:17:34
Hej alle.
Aller først tak for sidst. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor jeg kom til at tale med Birgitte om hvor ærgerligt at kontakten til Birthe var væk. Hun mente at Johannes vidste hvad Birthes gode veninde fra dengang hed. Jeg fik hendes navn at vide, og at hun skrev på Facebook under os fra Vejle. Jeg gik på jagt næste dag og tog kontakt til den gamle veninde, som ser Birthe engang imellem. Der gik ikke lang tid før jeg havde Birthes tlf.nr. (arb.nr.). Jeg ringede til Birthe og vi fik en lille snak, jeg fik hendes e-mail som er givet videre til Claus. Birthe har været i DK siden 97, Hun boede i Skive, men skulle til at flytte, da hun arbejder på Sjælland og manden også havde fået arbejde derovre. Mit indtryk var at hun er med næste gang.

Til Brian og Claus. smiley
Tak for jeres indsats med at arrangere. Har dog en lille bøn om at dato for arrangementet kommer ud i meget god tid. Vi er flere der arbejder i weekender og i mit tilfælde er vi selv med til at planlægge vores arbejdstider. Lige pt. sidder jeg og skal udfylde ønsker for januar/februar 2014, (så gerne min. 2 mdr. før). Det har hidtil været rimeligt nemt at bytte vagt, men teamet bliver nu splittet op på 3 teams, så der ikke er mere end 6 fastansatte med 3 på vagt hver aften året rundt. Dette gør det sværere at finde en at bytte med. Håber I kan have det i reminder, da jeg nødig vil gå glip af en aften med B 73-erne.
Og hvis I vil have hjælp til borddækning m.m. siger I bare til. Tænk på vi alle bliver ældre, uanset om vi føler sådan.smiley

Tak for sidst

2013Oprettet af Ruth Møller 2013-06-04 21:52:05
Hej allesammen!

Her 3 dage senere kan jeg stadig høre Jeres dejlige latter.Det er utroligt som vi falder i hak lige så snart vi er mødt. Det er næsten som om vi er søskende ...............------Ja, det er underligt--- og om alt går vel , ses vi jo igen om fem år.

Mange tak til Claus og Brian.Det er jo i store træk jeres fortjeneste.

Sommerhilsen

Ruth

Mange tak for sidst!

GenereltOprettet af Johannes Karstoft Nielsen 2013-06-03 22:38:14
Kære alle "B 73'ere" Tusind tak for en rigtig god aften og nat. Jeg forundres hver gang over, hvor meget der bliver snakket og fortalt - fantastisk. En særlig tak til arrangørerne!! Det klarer I til "UG med kryds og slange". Ser allerede frem til 2018. Kh. Johannes

Tak for i går!

2013Oprettet af Helle Kromann Jensen 2013-06-02 12:39:52

Kære venner!

Tusind tak for i går. Hvor var det dejligt at se jer igen, og jeg må atter undre mig over, at det er så nemt at snakke med jer alle, selvom vi kun ses hvert 5. år.

Kærlig hilsen Helle.

Så er det atter tid

2013Oprettet af Claus Christoffersen 2013-03-10 10:27:13
DSF er langt om længe kommet ud af starthullerne og har bestilt Festsalen!

Sæt kryds i kalenderen: lørdag d. 1. juni 2013.

Nærmere følger.

/Claus

Så fik vi også en konfirmation

GenereltOprettet af Helle Kromann Jensen 2012-05-30 18:02:38

Hallo, allo, llo, lo o! Er her nogen, ogen, gen, en, n???

Ikke meget der foregår her.

Nå, men jeg tænkte, at jeg lige ville fortælle, at vi i vores lille familie nu også har holdt en konfirmation.

Benjamin havde ellers sagt, at han IKKE ville konfirmeres, han ville gøre som Frederik havde gjort, men han ombestemte sig i januar måned og endte med at blive konfirmeret 6. maj 2012.

Vi holdt festen hjemme hos os selv og fik maden udefra. Ib er en mand med mange ideer, så borddækningen var noget anderledes, end man plejer at se. Alle tallerkener og alle glas var forskellige. "Dugene" var fremstillet af slikpapir, kort, plastikposer m.m. Hvidvinen var hældt i kaffekander og rødvinen i mælkeflasker. Lys og blomster på bordene var også en blandet landhandel. Alt i alt ret festligt, og der var meget at snakke om.

Vi havde en god dag, og tænk engang... jeg fik holdt tale for første gang i mit liv :-)

Kærlig hilsen Helle.

En hilsen fra Odense

GenereltOprettet af Helle Kromann Jensen 2010-07-16 21:18:01

Hej alle!

Ihhh, hvor er vi dog sløve. Nu ville vi så gerne have en blog, og bruger vi den så, niksen biksen. I hvert fald ikke ret meget.

Jeg har ladet mig inspirere af Inge Meretes indlæg, for vi har holdt, ikke konfirmation, men nonfirmation (9. maj 2010), og så vil jeg lige se, om jeg kan finde ud af at få et billede eller to herind. Prøver lige.

Det lykkedes vist nogenlunde. Første billede hele familien plus farmor, andet billede nonfirmanden.

Frederik havde allerede inden de begyndte at gå til præst sagt, at han ikke ville konfirmeres. Jeg sagde, at det måtte han selv bestemme, men han skulle gå til konfirmationsforberedelse uanset hvad. Det gjorde han så, og gennemførte det til punkt og prikke, inkl. 10 gudstjenester, uden at kny, men han ombestemte sig ikke. Så vi tog det fine tøj på, gik i kirke og så de andre blive konfirmeret, og bagefter holdt vi fest, som vi ville have gjort under alle omstændigheder. Han var med til blå mandag på lige fod med de andre og havde en rigtig god dag.

Mange sommerhilsner fra Helle.

Den stolte mor!

GenereltOprettet af Inge Merete Husted 2009-10-09 17:57:39

Bedre sent end aldrig. I en alder af 52 nåede jeg frem til at holde konfirmation for min datter, Anne. Heldigt at bedstemor Husted stadig kan møde op til højtiderne. Bilen havde Annes søde onkler hyret til os i dagens anledning. Det var ret sjovt at køre op foran kirken, når vi cykler til dagligt.

Ellers har Annes og mit fælles liv i et par år været præget af at Annes helbred desværre ikke er så robust. Hun døjer med allergi, laktoseintolerans og for lave hvide blodlegemer. Men efter en hospitalsindlæggelse i foråret med regulering af medicin og diæt har hun (og jeg) fået et fornuftigt liv igen. Jeg har også været i gang med lidt videreuddannelse som pædagog og har travlt med at bygge noget praktikvejledning op fælles for fire instituitoner. Så bortset fra at jeg altid har for travlt og underlig nok aldrig bliver spor rig, så går det fint nok. Jeg er kommet i en alder, hvor jeg kan glæde mig over alt det dårlige der ikke er sket i mit liv. Jeg har fx. aldrig hverken brækket noget eller været i kz-lejr!

Efterårshilsner til alle 73´ere fra Inge Merete

Foto Galleri

GenereltOprettet af Claus Christoffersen 2009-01-06 01:10:35

Man kan også gemme sine billeder i Foto Galleriet - klik her

Samme e-mail og adgangskode som her.

/Claus

nytår

GenereltOprettet af Ruth Møller 2009-01-05 23:08:40
Hej allesammen!
Rigtig godt nytår til jer alle.
Jeg så jo ingen af jer nogen steder i min sommerferie.Det må vi lave om på.Jeg sender hermed nogle billeder af en rigtig god vandreferie.Lars og jeg var i Dolomitterne og andre steder i Italien (nord).Varmen er ikke til at holde ud , så vi bliver i den nordlige del.

De billeder forsvandt. Jeg prøver senere
Blog ImageJa ,det er sjovt så fjumret jeg er.Her har I så et billede af mit elskede barnebarn.Hun hedder My.Vi er i færd med at tatovere hende så hun ligner onkel Mads.My fylder 2 år d.28-2-09.Håber der snart kommer noget sludder fra Jer andre.Men I kan måske heller ikke finde ud af det!!!!!! sagde hun så lettere provokerende.Hør!!! hvor seriøst behøver det være?? Skriv nu.
hilsen Ruth

Næste »